Referencer

Tak til mine referencer for påskønnelse og fremhævelse af mine færdigheder. Det sætter jeg stor pris på. Du er velkommen til at kontakte dem for uddybende kommentarer. Står du overfor forandringer og tilpasninger i organisationen? Har du brug for projektledelse eller internationalt fokus? Skal jeg gøre en indsats for din organisation så kontakt mig gerne.

AAU

Henrik Halkier

Professor i turisme og regional udvikling

”Jeg har arbejdet sammen med Lise-Lotte i 5 år, hvor jeg var formand for styregruppen for AAU Arctic (som Lise-Lotte var et meget aktivt medlem af), og som medlem af styregruppen for Arctic Consensus på vegne af AAU, hvor Lise-Lotte var direktør.

Lise-Lottes tilgang til sine mange roller er præget af et stort engagement, en umådelig energi og flid, dygtig projekt-ledelse og en virkelig konstruktiv og problemløsende tilgang. Læg dertil et godt humør og et venligt væsen, og det bliver tydeligt, hvorfor det har været en stor fornøjelse at arbejde sammen med Lise-Lotte.

Indenfor det arktiske, både privat og offentligt, kan jeg ikke komme i tanke om mange andre, som har et så stort netværk som Lise-Lotte – men jeg nævner det først til sidst, for alle hendes stærke generelle kompetencer sagtens kan bringes i anvendelse på rigtig mange andre områder som involverer samarbejde mellem mange private og/eller offentlige aktører.

Mine bedste anbefalinger, kontakt mig gerne for yderligere uddybning.”

Port of Hirtshals

Linn Indrestrand

Head of Fishery & Maritime Services

“Jeg har hatt gleden av å samarbeide med Lise-Lotte i flere omganger og i forskjellige sammenhenger/prosjekter. Lise-Lotte leverer alltid! Hun jobber systematisk fram til mål, og du er aldri i tvil på at hun skal nå fram. I de prosjektet vi har jobbet samens på, har vi som forretning fått nye kunder i butikken og fått nye gode relasjoner og utvidet vårt nettvert. 

Lise-Lotte kan kunsten med å være dypt profesjonell, samtidig som hun ser menneskene hun jobber samens med. Og som kronen på verket, er hun en godt og ærlig menneske som jeg har stoler på og jeg vet alltid hvor jeg har henne. Gleder meg til neste prosjekt eller oppgaver jeg skal ta ta fatt på med henne.

Aalborg Kommune

Mai-Britt Iversen

Tandlæge, tidligere rådmand, bestyrelsesleder

“Jeg har samarbejdet med Lise-Lotte i mange professionelle forskellige sammenhænge. Lise-Lotte er topdedikeret til opgaver, hun er fagligt meget dygtig, er en kompetent leder, og så har hun den sjældne kombination af både at være en iderig iværksætter samtidig med at hun er dygtig til at sikre drift og resultater. 

Lise-Lotte er stærk i samarbejdet med det politiske niveau, i samarbejdet med uddannelsesverdenen og så er hun særlig skarp i erhvervssammenhænge. 

Jeg har aldrig mødt en projektleder som hende, der både evner at skabe en teamspirit og tage lederskab. Lise-Lotte kan opbygge robuste organisationer, så der kommer resultater. Og så er hun en suveræn problemknuser og meget arbejdsom.”

Reference-Jan-bager

DC-Supply A/S

Salgschef Jan Bager

“Jeg har arbejdet tæt sammen med Lise-Lotte Terp gennem mange år. Dels i ProConsi International, dels som  direktør for Arctic Consensus og dels gennem erhvervsnetværket Arctic Business Network (tværfagligt erhvervsnetværk). Det er vigtigt for DC-Supply, at være med på de nationale og internationale markeder, her har Lise-Lottes viden og strategiske sigte betydet, at vi har fået en stor kontakt og adgang til det politiske og besluttende system samt erhvervsfora, særligt i Arktis. 

 

Lise-Lotte er dygtig til at navigere i forandringer, omsætte politiske dagsordener til forretning og inddrage erhvervslivet i politiske beslutninger. Hendes professionelle, diplomatiske evner er uvurderlige.

 

Hendes evne til at bringe forskning og udvikling ind i løsninger, er alt afgørende. DC-Supply A/S opererer i hele verden og dermed på tværs af geografier og nationaliteter, hvilket kræver et overblik og modet til at begå sig. Jeg har været vidne til at Lise-Lotte har bragt erhvervsdagsordener op i EU og i Arktis og er lykkedes med at omsætte det til værdi for erhvervsliv og politiske systemer.

 

Det er en fornøjelse af samarbejde med Lise-Lotte. Hun er en tydelig leder, professionel og engageret. Hendes bidrag til DC-Supply er uvurderligt, og jeg ser frem til fortsat samarbejde.

ARCTIC HUB

Vicedirektør Ulrik Smith Korsholm

Danmarks Meteorologiske Institut

“Lise-Lotte er medlem af Arctic Hubs bestyrelse, et hverv hun bestrider med stor omtanke og dedikation. Hun anvender aktivt sin erfaring til, at løfte bestyrelsens arbejde og bringer sine holdninger i spil på en konstruktiv måde. Hun har sine meningers mod og er vellidt. Det er en fornøjelse at samarbejde med hende.”

Det Grønlandske Hus

Viceborgmester Helle Frederiksen

Aalborg Kommune

Tidligere medlem af bestyrelsen for Det Grønlandske Hus

“Jeg oplever Lise-Lotte Terp, som en kompetent ­bestyrelsesformand. En formand der har overblikket og er systematisk og handlekraftig. Udstråler troværdighed og lever helt og fuldt op til troværdighed via måden at agere formand på. Formår at skabe tillid på en god måde og har evnen til at skabe samarbejde og begejstring for arbejdet.

Endvidere tænker jeg, at Lise-Lotte Terp har en evne til at fremlægge emner/punkter på dagsordenen uden at give et svar på forhånd. Det bevirker, at der gives rum og plads til debat og drøftelser førend der træffes en beslutning og jeg føler mig inddraget på demokratisk vis. Der er styr på de obligatoriske punkter på dagsordenen herunder økonomi. Lise-Lotte Terp tager ansvar for opgaven og stiller op til både det gode og det svære. 

Virker meget engageret i og kompetent til posten som formand, hvilket jeg tilskriver viden og erfaring og evne til at formidle og inddrage. 

Samtidig er mit indtryk, at hun samtidig profiterer af at være et imødekommende og venligt menneske. Derudover oplever jeg, at hun bestemt kan markere og trække grænser, således der sker udvikling og fremdrift i arbejdet i bestyrelsen.”